1. Nalco Water - startside
  2. Derfor er hygiejne vejen ud af denne pandemi

Derfor er hygiejne vejen ud af pandemien

Mother pouring hand sanitizer on her daughter's hands

I det meste af Europa er man ved at åbne op igen for forretninger og fritidsaktiviteter. En stigende fornemmelse af sikkerhed gør, at folk i regionen sænker paraderne og begynder at blive trætte af at skulle overholde kravene om at holde afstand og god hygiejne. Men for at kunne udrydde sygdommen må vi ikke forkaste vores forpligtelse til høje hygiejnestandarder.  


Pandemien med SARS-CoV-2 coronavirus har afsløret styrkerne og svaghederne på vores arbejdsmarked og i økonomi- og sundhedssystemet.


Den manglende evne til at forøge og skalere forsyningen af beskyttelsesudstyr (PPE) blev synlig med det samme.  Mangel på hospitalssenge og medicinsk udstyr forhindrede personale i at tage sig af kritisk syge patienter i de hårdest ramte lande, inklusive Frankrig, Spanien og Italien. I Europa har man nu passeret det højeste punkt på kurven og anstrengelserne har bragt landene i regionen tættere sammen. I en samlet indsats præsenterede Europa-kommissionen EU4Health-pakken på 9,4 milliarder Euro til at styrke beredskabet og sikre et fornuftigt lager af vigtige forsyninger for at forhindre, at sundhedsvæsenet løber tør1


Coronavirus smitter fortsat vores befolkning i mindre omfang, med små opblusninger efterhånden som Europa igen åbner op. På denne vej tilbage til hverdagen må vi ikke tage de store foranstaltninger, som blev sat i værk da vi lukkede ned, for givet.  Dr Andrea Ammon, Direktør for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), og Dr. Hans Kluge, Direktør for WHO's europæiske division, har begge udsendt advarsler om, at Europa må berede sig på en anden bølge. Konstant opmærksomhed på hygiejne er den mest sikre og bæredygtige vej ud af pandemien tilbage til den nye normale hverdag.


Og det nye normale er godt på vej.  De fleste Europæiske markeder og kontorer er genåbnede, restauranter tager igen imod gæster, og sociale arrangementer genoptages med sommervarmens komme. Den globale reservationsplatform, Opentable, viser gode tal med bookingniveauer i Tyskland d. 28. juni 2020, der er på et højere niveau end sidste år2


Men vi kan ikke stille os tilfreds med de opmuntrende tendenser fra hotel- og restaurationsbranchen. Folk begynder så småt at glemme alt om at holde afstand og de andre forholdsregler efterhånden som mindet om nedlukningen forsvinder, hvilke potentielt kan føre til en anden bølge. Et studie fra d. 29 maj udført af de franske sundhedsmyndigheder viste, at overholdelse af fire forholdsregler anbefalet af WHO, så som hyppig håndvask eller afskærmning af mund og næse, når man hoster eller nyser, allerede var faldet med næsten 10 % siden slutningen af marts3. En fortsættelse af oplysningskampagnen om vigtigheden af at vaske hænder, rengøring og desinficering kan være med til at sænke den risiko, mens vi venter på en vaccine. 


Pandemien har bragt renhold og hygiejne — emner, der normalt er "baggrundsaktiviteter" — frem i lyset. Da pandemien først blussede op, så man en eksponentiel stigning i efterspørgslen på desinfektionsmidler til overflader og håndsprit i branchen. Til eksempel har vores virksomhed udvidet vores europæiske forsyningskædekapacitet syv gange for at kunne understøtte de høje krav til renlighed, som offentligheden forventer nu når alle brancher vender tilbage efter nedlukningen.


Og efterspørgslen forsvinder ikke lige foreløbig. Og det burde den heller ikke. Overholdelsen af hånd- og almen hygiejne har allerede spredt gode ringe i vandet. Fokus på god hygiejne nedsætter direkte sundhedsrelatede infektioner (HAI'er) og mindsker brugen af antibiotika. Hygiejne hjemme og i det offentlige rum kan betyde at man undgår mere end hundredetusind dødsfald om året alene ved antimikrobiel modstandsdygtighed (AMR), ifølge en ny artikel udgivet i The American Journal of Infection Control, der er udviklet på vegne af The Global Hygiene Council.


Vi havde brug for dette wakeup-call. God håndhygiejne har altid været vigtigt — særligt i sundhedsmæssig sammenhæng. Undersøgelser viste, at kun 38,7 % af sundhedspersonalet ofte vaskede deres hænder godt nok4. Efterhånden som virussen spredte sig i Europa blev alle klar over vigtigheden af at vaske sine hænder med sæbe og vand eller at gnide hænderne med desinfektionsmiddel. 


Det er vores allesammens pligt at opretholde forholdsreglerne, holde hænder og overflader rene for at forhindre, at virussmitten blusser op igen. Borgere skal løbende oplyses om vigtigheden af at opretholde personlig hygiejne, mens virksomheder skal vise sig fra deres reneste og bedste sider.  Synlig forpligtelse til god hygiejne hjælper med at alle kan føle sig trygge og sunde, når medarbejdere gnider hænderne med desinfektionsmiddel, eller når en gæst ser en tjener eller en medarbejder i supermarkedet rengøre en overflade. Tre fjerdedele af de adspurgte i en undersøgelse i Storbritannien sagde, at god hygiejne får indflydelse på deres valg af restaurant. Det er flere end før nedlukningen5. Det er helt afgørende, at sundhedssektoren fortsat plejer patienterne og at forskningsenhederne knokler på for at udvikle en vaccine. Det er også vigtigt at fremstille sikre fødevarer og rent drikkevand. 


Vi har brug for en løbende orkestreret indsat for at beskytte vores måde at leve på. Hygiejne er en sikker og bæredygtig vej ud af pandemien, som fører til en renere og mere sund fremtid. 


 


-------------------------------------------------------


(1) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/SPEECH_20_965

(2) https://www.opentable.com/state-of-industry

(3) https://www.santepubliquefrance.fr/etudes-et-enquetes/covid-19-une-enquete-pour-suivre-l-evolution-des-comportements-et-de-la-sante-mentale-pendant-l-epidemie#block-242830

(4) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5668933/#R11 Allegranzi B, Gayet-Ageron A, Damani N, Bengaly L, McLaws ML, Moro ML, Memish Z, Urroz O, Richet H, Storr J, et al. Global implementation of WHO's multimodal strategy for improvement of hand hygiene: a quasi-experimental study. Lancet Infect Dis. 2013;13:843–851.

(5) https://www.foodsafetynews.com/2020/05/survey-finds-hygiene-focus-when-eating-out-after-covid-19-lockdown/

Om forfatteren

Sam de Boo, EVP & President Western Europe, Ecolab

Adm. Direktør & Formand for Vesteuropa, Ecolab

Relaterede artikler

Your Business in Safe Hands - with Ecolab as your partner
Your Business in Safe Hands

As activities restart across Europe, a new level of hygiene is expected, and workers and consumers increasingly expect organizations they interact with to protect them as they return to normal.

With Ecolab as a partner, your business is in safe hands. We offer a holistic approach with sustainable solutions and Healthcare-grade products.