Ecolab-undersøgelse afslører høje forventninger til vandbesparelse

21. marts 2023
A dam

Et "Year in Water" opsummerer virksomhedens fremskridt på World Water Day

Nye data fra en global undersøgelse bestilt og udført af Ecolab, som er verdensførende indenfor bæredygtighed og tilbyder løsninger og tjenester til vand, hygiejne og infektionsforebyggelse, har afsløret høje forbrugerforventninger til virksomhedernes rolle i adgang til og besparelse af vand.

Undersøgelsen Vand, bæredygtighed og klimaforandringer adspurgte tusindvis af forbrugere i otte forskellige lande. Undersøgelsen afslørede, at:

  • 74 % af forbrugerne mener, at virksomheder bør gøre vandbesparelse til en høj eller væsentlig prioritet;
  • kun 25 % af forbrugerne mener, at virksomheder foretager tilstrækkelige foranstaltninger for at spare på vandet; og
  • mere end 60 % af forbrugerne sagde, at de eller et familiemedlem har haft problemer med at få adgang til drikkevand.

I en tale fra den historiske FN-konference om vand i FN's hovedkvarter i New York sagde Ecolabs bestyrelsesformand og administrerende direktør, Christophe Beck: "Forbrugerne sender et helt klart budskab: Hvis virksomhedsledere ikke prioriterer vandforvaltning, gør de ikke nok. Ecolabs arbejde det seneste år for at hjælpe med at beskytte de livsvigtige ressourcer viser, at det er muligt at fremme bæredygtighed og forretningsvækstmål på én gang".

Hvert år den 22. marts sætter World Water Day fokus på problemer med vand og sanitet. Temaet for 2023 er "Accelerating Change" og opfordrer til fortsat fremskridt hen imod FN-målet om bæredygtig udvikling 6. For at markere anledningen fremhævede Ecolab virksomhedens ledende rolle gennem et helt år med forandring og fremskridt.

Højdepunkter fra virksomhedens Year in Water viser:

  • Ecolab hjalp sine kunder med at spare mere end 215 milliarder gallons vand i 2022, svarende til drikkevandsbehovet for mere end 730 millioner mennesker. Fra 2030 sigter Ecolab mod at hjælpe kunder med at spare 300 milliarder gallons vand hvert år, svarende til det årlige drikkevandsbehov for 1 milliarder mennesker.
  • Ecolab sluttede sig til DuPont, Gap, Inc., Reckitt, Starbucks og U.S. International Development Finance Corporation for at bidrage med næsten 140 millioner USD i investeringer i WaterEquity's Global Access Fund IV for at hjælpe med at forbedre adgangen til vand , sanitet og hygiejne for op til 5 millioner mennesker i områder med mangel på vand.
  • Ecolab lancerede Ecolab Water for Climate-programmet for at hjælpe virksomheder med at reagere på de tiltagende påvirkninger fra energikrisen, klimaændringer og vandmangel. Programmet er designet til at løse disse udfordringer ved at levere holistiske løsninger, herunder revision, rådgivning, teknik, avanceret kemi og digitale teknologier, der hjælper med at understøtte strategier til reduktion og genanvendelse af vand på tværs af en virksomhed.
  • Ecolab samarbejdede med Siemens om at lancere Climate Intelligence drevet af ECOLAB3D™, en løsning, der giver kunderne mulighed for virtuelt at modellere forskellige scenarier på tværs af deres vand- og energisystemer for at identificere muligheder for at hjælpe med at spare vand og strøm og samtidig sænke deres drivhusgasemissioner.
  • Ecolab løftede sløret for Ecolab Global Intelligence Center, et internationalt netværk af faciliteter med fjernstyret dataindsamling, der specialiseret i at analysere data fra forbundne kemier og teknologier, herunder ECOLAB3D-drevne løsninger såsom Water Flow Intelligence, Water Quality Intelligence og OMNI™.
  • Ecolab fejrede nye certificeringer fra "Alliancen for Vandforvaltning (AWS) på Ecolabs produktionsfaciliteter i Kina, Mexico, Brasilien og USA, hvilket bringer Ecolabs samlede AWS-certificerede anlæg op på otte. Disse certificeringer anerkender programmer, der forbedrer effektiviteten af driften, reducerer spildevand og mindsker vandrisici for at hjælpe med at levere en mere modstandsdygtig fremtid for vand i lokalsamfundene.
  • Ecolab var medformand for FN's "CEO Water Mandate" og tilbød sin støtte som en af syv medstiftere af Water Resilience Coalition til at bringe den langsigtede krise med det globale pres på vand op til toppen af virksomhedens dagsorden.
  • Ecolab modtog offentlig anerkendelse for sit lederskab indenfor bæredygtighed, klima og vand blandet andet som en del af Corporate Knights' 100 Mest bæredygtige virksomheder i verden, CDP og Dow Jones Sustainability™-indeksene og As You Sows' netto nul-vurdering.
  • Ecolab fortsatte med at tilbyde sin Smart Water Navigator gratis til enhver virksomhed, der ønsker at forstå værdien af vand i deres drift og tage skridt til at nå virksomhedens vandmål.

At accelerere forandring gennem vandets kraft er kernen i Ecolabs formål om at forbedre sundheden for mennesker, planeten og virksomheder rundt om i verden. Virksomheden deler sin ekspertise inden for smart vandbrug med sine kunder for at hjælpe dem med at reducere og genanvende vand i deres drift. Ud over at understøtte effektiv brug af vand hjælper Ecolabs løsninger kunder med at bruge energi mere effektivt, reducere spild og reducere drivhusgasemissioner for at fremme en mere bæredygtig fremtid.

Besøg www.ecolab.com/expertise-and-innovation/people-planet-business-health for at få mere at vide om, hvordan Ecolab arbejder med kunder for at hjælpe med at løse verdens mest komplekse problemer midt i en verden i forandring.

Om Ecolab

Ecolab (NYSE:ECL), en betroet partner for millioner af kunder og verdensførende indenfor bæredygtighed, tilbyder løsninger og tjenester indenfor vand, hygiejne og infektionsforebyggelse, som beskytter mennesker og livsvigtige ressourcer. Med udgangspunkt i et århundredes innovation har Ecolab en årlig omsætning på 14 milliarder USD, beskæftiger mere end 47.000 partnere og opererer i mere end 170 lande verden over. Virksomheden leverer omfattende videnskabsbaserede løsninger, datadrevet indsigt og service i verdensklasse for at fremme fødevaresikkerheden, opretholde rene og sikre miljøer og optimere brugen af vand og energi. Ecolabs innovative løsninger forbedrer driftseffektivitet og bæredygtighed for kunder på markederne fødevarer, Healthcare, Life Sciences, hoteller og industrier. www.ecolab.com

Følg os på LinkedIn @Ecolab, Twitter @Ecolab, Instagram @Ecolab_Inc og Facebook @Ecolab.

(ECL-C)

Kyle Kapustka
612-708-4304
MediaRelations@Ecolab.com

Kilde: Ecolab Inc.

Relaterede nyheder