5 vigtige erfaringer fra 2020 til at skabe en bedre fremtid
Ecolabs mission er at gøre verden til et bedre sted. CEO Christophe Beck reflekterer over fem vigtige erfaringer fra det forgangne år, som kan hjælpe os med at navigere i de kommende 12 måneder og tiden efter.
I oktober lavede vi en video, der fejrede Ecolab-teamet, som virkelig gjorde det godt under pandemien. Når jeg genser denne video, bliver jeg endnu mere stolt over måden, hvorpå teamet hjalp vores kunder over hele verden med at levere sikker sundhedspleje og sikre tilgængeligheden af vigtige varer og services. Det kræver en masse hårdt arbejde og opfindsomhed – og en urokkelig forpligtelse til at overholde sikkerheden og samtidig gøre vores til at bekæmpe pandemien.
Vaccinerne er på vej og gudskelov kan vi begynde at se enden på denne globale sundhedskrise. Selvom jeg ved at glæden bliver stor, når vi igen kan vende tilbage til mere normale tilstande, håber jeg også, at vi vil huske de ting vi har lært. For mig at se var der fem vigtige erfaringer:
1. De mennesker, der arbejder i kulisserne, er helte.
Det har de altid været, men nu ved vi, hvor afhængige vi er af deres vigtige arbejde. Restaurantmedarbejdere, plejepersonale, rengøringspersonale på hoteller, medarbejderne i dagligvarebutikkerne – det er dem, der gør rent og sørger for vores sikkerhed. Gennem pandemien har de ofte måtte løbe en personlig risiko i befolkningens tjeneste. Og jeg kan ikke glemme vores helte i forreste række – vores partnere i vores faciliteter og dem, der fortsat yder sikker service til vores kunder. Vi er stolte af at støtte dem og nærer dyb respekt for deres dedikerede indsats.
2. En virus kan ramme hvem som helst, men dens følger slår hårdest på udsatte grupper.
Mens nogen har kaldt COVID-19 den store udligningsmekanisme, fordi enhver kan blive smittet, er virkeligheden imidlertid den, at pandemien har skærpet og udstillet årelange uligheder. I USA dominerer sorte amerikanere for eksempel statstikken over dødsofre efter COVID-19 – mere end dobbelt så mange som hvide amerikanere ifølge APM Research Lab. Dette skyldes væsentlige skævheder i sundhed, indkomst, beskæftigelse, fødevare- og boligsikkerhed. Udover at tilskynde bedre offentlig sundhedspleje har pandemien tydelig vist, at vi må gøre mere for aktivt at bekæmpe racemæssig og social uretfærdighed i vores samfund. Som virksomhed er vi dybt engageret i at handle på det både internt og eksternt, og det vil fortsat være noget vi har fokus på.
3. Advarsler bør ikke ignoreres.
I årevis har forskere advaret mod endnu en global pandemi, og vi tog det ikke alvorligt nok. Vi bekæmpede MERS, H1N1 og SARS, og så fortsatte livet bare. Men lad os se i øjnene – samfundet var ikke forberedt, da SARS-CoV-2 ramte og vi tumlede forvirrede rundt, særligt i de første måneder. Vi ved at der vil komme andre pandemier i fremtiden; vi ved også, at vi står over for store trusler som f.eks. global vandmangel og klimaforandringer. Pandemien bør først og fremmest lære os, hvor vigtigt det er at vi står sammen om at løse disse kendte risici for at forebygge endnu større katastrofer for mennesker og planeten.
4. Nød lærer virkelig nøgen kvinde at spinde.
Før pandemien overgik Ecolab til digitale teknologier, men da pandemien først ramte, gik vi aktivt efter flere virtuelle løsninger og fik dem lanceret langt hurtigere. Vores digitale værktøjer anvendes nu til at inspicere, fejlfinde og installere systemer eksternt, og til hurtigt at mobilisere hold af eksperter fra forskellige steder. Support fra Ecolabs eksperter, som ellers typisk skulle planlægegs op til seks uger i forvejen, kan nu fjernleveres på mindre end fem dage. Eftersom vi har lært at anvende digitale teknologier, kan vi yde bedre service til vores kunder, sikre vores medarbejderes sundhed og vidensdele mere effektivt med vores teams i felten. Vi har lært at vi godt kan integrere nye teknologier hurtigt – og at vi er nødt til at blive ved med det.
5. Mennesker er fantastisk modstandsdygtige.
Vi lærte at arbejde hjemmefra, at afvikle online lægeaftaler, at samarbejde på online møder og holde virtuelle fejringer og Zoome med bedstemor. Lad os holde fast i det vi har lært om at omstille os, når vi møder forhindringerne, og finde nye måder at løse de store problemer og udfordringer, som verden stadig står overfor. Jeg har set fantastisk modstandsdygtighed i vores Ecolab team, hos vores kunder og i samfundet generelt – og jeg er overbevist om, at det vi har lært af denne altødelæggende COVID-19-oplevelse kan hjælpe os med at gøre verden til et bedre sted.