Overser du dem, vil de skabe problemer: Derfor skal vi begynde at tale om biofilm

Hvad der kan ligne rent udstyr til forarbejdning af fødevarer, kan vise sig at være dækket af usynlige bakteriekolonier. Sådan holder du dit anlæg rent og sikkert.

"Jeg kan ikke se biofilm i mit anlæg, så det kan ikke være et problem." Hvis det er sådan, du tænker, så er det værd at kigge en ekstra gang. Biofilm har en tendens til at gemme sig i de mindre synlige krumninger og kroge i dit udstyr. De er ofte svære at finde, men de bør aldrig ignoreres. Hvis det ikke løses, kan det føre til alvorlige - og dyre - problemer, herunder produktfordærvelse, ekstra nedetid til fejlfinding eller endda produkttilbagekaldelse, oparbejdning og madspild.

Lad os se på, hvad biofilm er, hvordan man opdager det, og hvordan man reducerer dine risici.

En by af mikrober

En biofilm er defineret som en komplekst struktureret koloni af bakterier og andre mikroorganismer hæftet til en overflade. Disse mikroorganismer gennemgår ændringer, som gør dem i stand til at overleve og trives i miljøer, der normalt betragtes som fjendtlige. Biofilm kan dannes på stort set alle typer overflader, inklusive dine tænder eller din tandbørste. I et anlæg til fødevare- og drikkevareforarbejdning forbinder vi typisk biofilm med afløb, men de kan også findes på filtre, dårligt designet udstyr, urenselige dampporte, luftfiltreringssystem eller andre overflader, der er vanskelige at rengøre eller sjældent rengøres. Fællesnævneren for alle disse steder er: våde overflader, der indeholder næringsstoffer, parret med utilstrækkelige og sjældne hygiejneforanstaltninger.

Biofilm dannes, når mikroorganismer klæber til en overflade. Det gør de typisk for at få adgang til næringsstoffer. Når disse mikroorganismer replikerer og danner en koloni, skaber de en beskyttende barriere, der primært består af proteiner og komplekse polysaccharider. Denne beskyttende barriere øger mikroorganismernes modstandsdygtighed over for rengøring og desinfektion. Desuden regulerer den organiserede biofilm sine indbyggere på tværs af forskellige stammer, for eksempel for at generere ekstracellulære enzymer, der kan fordøje næringsstoffer og gøre vækstfaktorer tilgængelige for celleformering. Generelt reagerer biofilmen på alle mulige miljøfaktorer (som temperatur, pH-niveau, vandaktivitet, tilstedeværelse af ilt) for at beskytte sig selv, men også for at drage størst mulig fordel af levestedet.

Tegn på, at du kan have en risiko for biolfilm

Det er en almindelig misforståelse, at hvis du ikke ser biofilm på dine overflader, så har du ikke et problem med biofilm. Biofilm forplanter sig typisk i afkroge, krumninger og svært tilgængelige områder - ikke underligt, at de er svære at opdage. Når de først er fastgjort til en overflade, fortsætter de ikke kun med at vokse, men de bliver også mere modstandsdygtige over for de ting, der normalt dræber dem, såsom varme eller kemikalier.

Følgende er tegn på, at du kan have biofilm i dit anlæg:

• Positive testresultater for ATP-bioluminescens: Adenosintrifosfat (ATP) er en indikator for liv. Det er ganske vist ikke et direkte bevis, men hvor der er ATP, kan der også være biofilm.
• Mikrostatustest: Sporadiske kvalitetssvigt, tilstedeværelse af patogener som Listeria-underarter eller toppe i mikrobiologiske tællinger kan skyldes biofilm
• Lugt: En grim eller sur lugt er ofte en indikator for forekomst af biofilm.
• Visuelt: Biofilms udseende kan variere fra let misfarvning af udstyr til et slimet/klæbende materiale, der sidder på en overflade. Variabelt UV-lys og indikatorfarvestoffer kan være med til at synliggøre biofilm og organiske rester. Ecolab har udvalgt en række indikatorer, der er let tilgængelige og bredt accepteret ved brug af felttest.

Måder til at reducere risiko for biofilm

Uden at være klar over det, kan du skabe miljøer, der fremmer vækst af biofilm. Hvis du finder biofilmaktivitet, er det bedste bud at tage en holistisk og systematisk tilgang til at løse det. Ecolab har etableret en fire-trins-metode til biofilmkontrol, som omfatter et defineret produkt- og servicetilbud. Den mest effektive og forebyggende måde at reducere biofilmdannelse på, er at sikre, at dit anlæg har en sund og valideret hygiejneplan. Du kan dog stadig opleve udfordringer på grund af:

• Manglende hygiejnisk design: Sørg for, at alt udstyr er designet til at kunne rengøres uden døde områder (dvs. områder med minimalt gennemløb) eller porøse overflader. Om nødvendigt, modificer dit udstyr, så det nemt kan rengøres og desinficeres. (Se blog om Hygiejnisk Design)
• Utilstrækkelig forebyggende vedligeholdelse: Udfør forebyggende vedligeholdelse i henhold til tidsplanen. Biofilm kan gemme sig godt og sikkert i f.eks. pakninger og ventiler. Overholdelse af din vedligeholdelsesplan er en god måde at holde biofilmvækst i skak.
• Manglende uddannelse: Opret og vedligehold en indiskutabel og robust hovedrengørings- og desinfektionsplan. Og hold dig så til den uanset hvad, og sørg for, at dine medarbejdere gør, hvad de har lært. Hurtig test af hygiejneresultater ved hjælp af ATP- eller proteinpodepinde etablerer KPI'er, som dine operatører kan arbejde ud fra. At arbejde op imod klare mål er meget nemmere og mere givende end rengøring mod usynlige eller endda bevægelige mål. Især bør rengøringsregimerne for kritiske overflader i forhold til fødevaresikkerhed valideres. På denne måde bliver rengøringsprocedurer ikke til forhandling, selv når du har nyt personale, en stram tidsplan eller når du har en deadline.

Hvis du vil vide mere om, hvordan Ecolabs fire trin til biofilmkontrol kan hjælpe dig med at mindske din fødevaresikkerheds- og kvalitetsrisici, kan du kontakte dit lokale Ecolab-teammedlem eller kontakte os her.