Ecolab hjælper med at sikre, at et af de største vaccinationscentre i Europa er rent og sikkert
Ecolab leverer de rengørings- og desinfektionsløsninger, der sørger for en sikker administration af vacciner til op til 7.000 mennesker om dagen på O2 Universum, som er en del af O2 Arena i Prag – det største sports- og eventkompleks i Øst- og Centraleuropa
Mobillette Healthguards
Med stigende vaccinationstal og faldende COVID-19-tilfælde begynder flere lande i Europa at se lyset for enden af tunnellen i pandemien. Kun få uger efter at man havde verdens højeste antal af COVID-19-relaterede dødsfald målt som en procentdel af befolkningen1, kan den tjekkiske regering i denne uge så småt lempe på restriktionerne. Helt afgørende for indsatsen for at ophæve nedlukningen og reducere smittespredningen er at fremskynde administrationen af vacciner. Ecolab samarbejder med O2 Universum, en del af O2 Arena-komplekset i Prag, om at opsætte Europas største vaccinationscenter, som slår dørene op d. 3. maj 2021.
Konferencecenteret forbereder sig på at kunne vaccinere op til 7.000 mennesker om dagen. Omdannelsen af O2 Universum til et af de største vaccinationscentre i Europa krævede en samarbejdspartner, der kunne anvende sin ekspertise inden for sundhed og infektionsforebyggelse til at træne og oplære vaccineadministratorer og levere vigtige rengørings- og desinfektionsløsninger.
O2 Universum blev omdannet fra et sports- og eventsted til et vaccinationscenter i løbet af et par uger med 24 stationer fordelt på 13.000 kvadratmeter. Hver station er udstyret med Ecolabs løsninger inklusive 24 Mobillette Healthguards, vådservietter, alkoholbaseret håndsprit og desinficerende sprays til overfladerengøring. Efter oplæringen kan hvert team på alle stationer administrere patientstrømmen og effektivt desinficere arbejdsmiljøet, når en vaccine er givet. Hele centeret er udstyret med mere end 140 dispensere med desinficerende håndsprit fra Nexa.
"Vi er beærede over at kunne hjælpe regeringen og militærhospitalet i Prag i denne dristige og vigtige indsats for at omdanne et underholdsningssted til et vaccinationscenter med plads til flere tusinde mennesker hver dag," sagde Jan Bohacek, Vicepræsident, Institutional, for Øst- og Centraleuropa og Rusland i Ecolab. "Vores teams har samarbejdet med hospitalsledelsen og hjulpet dem med at træne og oplære personalet i rengørings- og desinfektionsmetoder og udrulle disse hypermoderne vaccinestationer, så man kan administrere den store patientstrøm på en sikker måde".
"Vores teams har samarbejdet med hospitalsledelsen og hjulpet dem med at træne og oplære personalet i rengørings- og desinfektionsmetoder og udrulle disse hypermoderne vaccinestationer, så man kan administrere den store patientstrøm på en sikker måde".
Jan Bohacek
Vicepræsident, Institutional, for Øst- og Centraleuropa og Rusland i Ecolab
Centeret har et ambitiøst mål om at vaccinere en million mennesker inden året er omme. Ecolab står klar til at støtte disse teams, der ligesom mange andre vaccinationscentre over hele Europa arbejder døgnet rundt, ved at dele sin viden og ekspertise og levere rengørings- og desinfektionsløsninger, hvor der er allermest brug for dem.
REFERENCER: