I et marked styret af innovation, hvor en fjerdedel af alle de årlige kosmetikprodukter er nye eller forbedrede udgaver, kan producenter af produkter til personlig pleje arbejde hårdt på at definere og implementere passende rengørings- og desinfektionsprodukter, særligt når der håndteres et stort antal forskellige formler på en lokation.

Industrien for personlig pleje producerer et stort udvalg af forbrugervarer indenfor skønhed og personlig hygiejne (for eksempel produkter til hudpleje, hårpleje, personlig hygiejne, dufte, solcreme og make-up). Alle disse segmenter har tilsvarende rengøringsudfordringer, udstyr og regulering.

Optimeringen af rengøringsprocesser er afgørende for at nedbringe driftsomkostninger og nedetid og opnå virksomhedens bæredygtighedsmål (såsom for eksempel reduktion af vand-, kemi og energiforbrug).

Målet med denne artikel, den første i denne serie, er at illustrere de rengøringsudfordringer, som kosmetikproducenter typisk står over for, samt branchekravene. Den anden del af serien er en indledende vejledning til, hvordan man kan optimere rengørings- og desinfektionsprocedurer, fra valg af kemikalier til den korrekte sammensætning af udstyr på anlægget, som selvfølgelig skal være i overensstemmelse med branchekravene.

1) Forstå rengøringsudfordringerne og kravene i industrien

I disse tider er en af de største udfordringer indenfor produktionen af kosmetik at have en effektiv produktionsproces i et marked i konstant udvikling:

"I gennemsnit har store virksomheder i industrien en produktportefølje på omkring 10.000 forskellige kosmetiske produkter og fornyer omkring 25 % til 30 % af deres produkter om året. Ud af disse fornyelser så er omkring 10 % baseret på ingredienser, der er nye i markedet eller i kosmetikindustrien. Store virksomheder introducerer omkring 80 nye ingredienser til deres portefølje om året"¹

 Oven på denne evige udvikling, så sætter den øgede efterspørgsel efter multifunktionel luksus kosmetik en trend, der kræver en øget kompleksitet i formlerne, hvilket gør det sværere for producenterne når det kommer til at definere en optimeret rengøringsprocedure (se afsnit 1.1, for en beskrivelse af de primære ingredienser, der er svære at rengøre).

En anden vigtig tendens i markedet, som påvirker valget af rengøringsmidler indenfor personlig pleje industrien, er promoveringen af økologiske og naturlige ingredienser i kosmetik. Udover at være nødvendig for at opnå enkelte naturlige eller økologiske mærkninger på det endelige kosmetiske produkt, så er et miljøvenligt vaskemiddel også nøglen for at opnå virksomhedens mål indenfor bæredygtighed i en industri hvor et øget antal af frontløberne arbejder på innovative måder hvormed de kan blive mere bæredygtige.

Til sidst, så er det vigtigt for mange multinationale virksomheder at sætte en global rengøringsstrategi for at få bedre kontrol med kvaliteten af det endelige produkt. Selv om et stort antal af produkter til personlig pleje er produceret globalt med tilsvarende råvarer, så producerer lokale afdelinger ofte kosmetiske produkter, som er lavet specifikt til et geografisk marked. Derfor kan produktionens placering betyde at der er anderledes skidt, som skal rengøres, ligesom der er forskelligt udstyr og begrænsende omgivelser, så det er ikke alle rengøringsløsninger, der kan bruges på samme måde globalt, og de bør derimod tilpasses de lokale forhold.

Andre regionale forskelle i validering af rengøring kan være til stede uanset om et kosmetisk produkt lever op til FDAs (USA's fødevare- og lægemiddelforvaltning) definition af både kosmetik og lægemiddel, og om det er tiltænkt salg i USA: Skælshampoo, tandpasta med fluor og make-up promoveret med solcreme falder typisk i denne kategori.

1.1) Ingredienser, der er svære at rengøre og krav

I den følgende sektion er forskellige grupper af ingredienser, der ofte bliver brugt i industrien, repræsenteret. Der er også nogle anbefalinger på hvilke rengøringsmidler, der bør bruges. Indenfor disse grupper bliver der ofte udviklet nye kombinationer eller endda nye stoffer med lignende funktioner.

Voksagtig skidt

Store mængder voksagtig skidt hæmmer effekten af vandbaseret rengøring på skidtet på grund af deres hydrofobe natur. Eftersom de frastøder vand så kan der dannes et sejt olieagtigt eller voksagtigt (fedtet) lag på overfladen af store områder, og produktrester kan efterlades. Rengøring udføres ved hjælp af den synergistiske virkning af vask af overfladeaktive stoffer, især (forbedring af indtrængning i skidtet) og overfladeaktive stoffer, som muliggør solubilisering. Den kombinerede virkning af ingredienserne er særligt tiltænkt fjernelsen af de fede og tyktflydende faser.

Vandfast læbestift:

Fig. 1 Plader i rustfrit stål til sammenligning af rengøringsegenskaber for et uspecifikt vaskemiddel og et vaskemiddel, der er formuleret specielt til fjernelse af voksagtig skidt.

Silikone

Selv om noget silikone nemt bliver rengjort, så er mange produkter på markedet designet til at være ekstremt hydrofobisk. Dette er godt til vandfaste produkter, men på samme tid gør det, det sværere at rengøre disse produkter fra udstyrets overflader. Rengøring bliver opnået ved at bruge en specifik blanding af overfladeaktive stoffer.

Deodorant roll-on med silikoner:

Fig. 2 Plader i rustfrit stål til sammenligning af rengøringsegenskaber for et uspecifikt vaskemiddel og et vaskemiddel, der er formuleret specielt til fjernelse af silikonebaseret skidt.

Høj pigmentbelastning

Mange pigmenter er baseret på uorganiske materialer såsom jernoxid. Selvom de giver smukke farver, kan de efterlade rester eller en tynd film af pulver på overfladen af udstyr, som er vanskelige at fjerne kemisk. Effektiv rengøring opnås gennem den synergistiske virkning mellem overfladeaktive stoffer og chelateringsmidler.

Farvet solcreme:

Fig. 3 Plader i rustfrit stål til sammenligning af rengøringsegenskaber for et uspecifikt vaskemiddel og et vaskemiddel, der er formuleret specielt til fjernelse af skidt med høj pigmentbelastning.

Høj mineralsk belastning

Indhold som ler, glimmer og kaolin kan efterlade en rest på udstyrets overflader. Selvom det let tørres væk med hånden, kan det være vanskeligt at fjerne det kemisk på grund af dets rigide natur. Rengøring opnås gennem den synergistiske virkning mellem overfladeaktive stoffer og chelateringsmidler.

Ler ansigtsmaske:

Fig. 4 Plader i rustfrit stål til sammenligning af rengøringsegenskaber for et uspecifikt vaskemiddel og et vaskemiddel, der er formuleret specielt til fjernelse af skidt med høj mineralsk belastning.

Samlet set kan industrien for personlig pleje blive beskrevet som yderst innovativ og adræt, med udfordrende skidt og ingredienser, som ofte er svære at fjerne. Derfor er meget effektive vaskemidler nødvendige for at håndtere rengøringsudfordringerne.

Rengøringsstandarden i industrien er beskrevet i ISO 22716/2007: Cosmetics - Good Manufacturing Practices (GMP)2 hvori rengøring beskrives som "alle operationer, der sikrer et niveau af renlighed og udseende bestående af adskillelse og eliminering af generelt synligt snavs fra en overflade" (sektion 2.8).

Desuden skitserer denne vejledning, at når udstyr tildeles kontinuerlig produktion eller produktion af successive portioner af det samme produkt, skal udstyr rengøres og om nødvendigt desinficeres med passende intervaller.²

IFS HPC - Standarden beskriver i sektion 4.6.1 "... at baseret på risikoanalyse og vurdering af tilhørende risiko, skal rengørings- og desinfektionsplaner være tilgængelige og implementeret. Disse skal specificere data, herunder de produkter, der bruges til rengøring, og deres brugsanvisning samt de områder, der skal rengøres og/eller desinficeres. Rengøringsfrekvensen skal også specificeres."³

Der er forskellige vejledningsdokumenter, der beskriver, hvordan man implementerer og vedligeholder rengørings- og hygiejneprocedurer. Udover andre, så kan også leverandørerne af vaskemidler og desinfektionsmidler bruges til at servicere implementeringen af en bestemt standard for at sikre, at alle kravene er opfyldt.

1.2) Naturlig certificering og udvælgelse af kompatible vaskemidler og desinfektionsmidler

Mange markedsføringsstrategier benyttet af virksomheder indenfor personlig pleje promoverer brugen af miljøvenlige og naturlige ingredienser i deres kosmetiske produkter.

Miljømæssige overvejelser skal adresseres når der udvikles nye vaskemidler indenfor denne innovative industri. Der er mange forskellige organisationer, der udsteder miljø-mærker på markedet (Ecocert, Cosmos, NATRUE, BDIH Certified Natural Cosmetics), og der må være forståelse for hvilke krav, som de forskellige organisationer benytter for at et rengørings- eller desinfektionsprodukt lever op til denne regulering.

Opløsningsmidler anvendes stadig til rengøring af kosmetiske produkter. Skift til et vandbaseret vaskemiddel er første skridt mod forbedring af det miljømæssige fodspor fra en rengøringsrutine. Der er også øget medarbejdersikkerhed ved dette skift.

Chelanter og overfladeaktive stoffer er de primære ingredienser, der påvirker det miljømæssige fodspor i formlen på et vaskemiddel.

Chelanter

Traditionelt er EDTA (tetranatriumsalt af ethylendiamintetraeddikesyre) blevet anvendt som en komponent i rengøringsmidler til at håndtere kosmetiske produkter med store mængder af mineralkomponenter. EDTA er et stof, der vedvarer i lang tid i miljøet. En stor bekymring for EDTA er, at det bidrager til biotilgængelighed af tungmetaller og remobiliseringsprocesser i miljøet.⁵

Alternativt har brugen af fosfonater i formler til erstatning af EDTA vist sig at være en løsning. Ligesom med EDTA, så er bionedbrydelsen dårlig for fosfonater. De udfældes dog og fjernes i rensningsanlæg, og de resterende rester er ikke giftige for organismer, der lever i vand. Nogle lande har også begrænsninger for P (fosfor) indholdet i deres rensningsanlæg. Disse begrænsninger afspejles i den globale anvendelse af fosforforbindelser i vaskemidler.

Inden for naturen er chelation også udbredt, det ses for eksempel i sammenhæng med fotosyntese i planter og iltning hos dyr. En syntetisk chelant har samme virkningsmåde ved anvendelse af nitrogenatomer i kombination med ilt, der fungerer som kompleksdannende centre. Sammenlignet med de traditionelle kompleksdannere så gør den meget gode bionedbrydelighed denne forbindelse til et fremragende alternativ til anvendelse i vaskemidler fra et miljøvenligt synspunkt.

Overfladeaktive stoffer

De stigende overvejelser omkring bæredygtighed inden for personlig plejeindustrien gør at leverandørerne af rengøringsmidler bruger flere overfladeaktive stoffer med miljømærker og ideelt set uden eller minimale mængder GHS-faremærker på etiketterne. Certificerede overfladeaktive stoffer hjælper med at beskytte miljøet gennem ansvarlig indkøb, samt mindre affald og forurening gennem hele livscyklussen.

Udfordringen er at lave et vaskemiddel, der svarer til de traditionelle formler med hensyn til ydeevne, alt imens etiketten ikke har GHS-piktogrammer, at det er bionedbrydeligt og at det har en rigtig god toksikologisk profil.

1.3) Procesudstyr: Almindelige udfordringer og krav

Da mange forskellige produkter fremstilles i den personlig plejeindustri, findes der også en lang række af udstyr i denne branche. Det forskellige udstyr spænder fra enkle små dele (spande, kolber, skeer), blandingsmaskiner, og op til meget specifikke opløsningsmidler og homogenisatorer. Alle har deres specifikke udfordringer med hensyn til rengøring og desinfektion, fordi de overvejende er designet til at producere specificerede produktformler.

I virkeligheden fungerer mange anlæg i branchen stadig med ikke-hygiejnisk designet udstyr, der skaber rengørings- og saneringsudfordringer. Nogle almindelige eksempler er døde ben i rør, døde/skygge pletter inden for rengøringscyklusser, ingen cirkulation eller CIP (Cleaning in Place) rengøringsmuligheder.

Anbefalingen for nyt udstyr er, at følge retningslinjerne fra EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group) om udstyr.⁴

Inden for den kosmetiske GMP² i dag er kravene til udstyr defineret i afsnit 5: "Udstyr skal være egnet til det tilsigtede formål og i stand til at blive rengjort og, om nødvendigt, desinficeret og vedligeholdt. "

Resumé

Den store variation og den hurtige udskiftning af råmaterialer, der anvendes i den personlig plejeindustri, kan være en udfordring i rengøringsprocessen, især i tilfælde af formler tiltænkt det, der er vanskeligt at rengøre. Brug af et stort antal produktionsudstyr, hvoraf nogle ikke er hygiejnisk designede, kan medføre yderligere ineffektiviteter, der skal identificeres og løses for at reducere driftsomkostninger, nedetid og for at nå de bæredygtighedsmål, som virksomheden har sat. Disse udfordringer kan rettes mod hygiejnepartnere som leverandører af ens vaskemiddel, der kan støtte producenten med optimering af ens rengøringsprocedurer og anbefale effektive rengøringsmidler, der er egnede til industrien og i overensstemmelse med specifikke krav (for eksempel i overensstemmelse med standarden for organisationer, der udsteder miljøcertificeringer).

Referencer

1. https://cosmeticseurope.eu/cosmetics-industry/innovation-and-future-trends-cosmetics-industry/
2. ISO 22716/2007, Cosmetics - Good Manufacturing Practices (GMP) - Guidelines on Good Manufacturing Practices; REVIEW 2017
3. IFS HPC Version 2 Retningslinje; december 2016 ; https://www.ifs-certification.com/images/standards/ifs_hpc2/documents/IFS-HPC-v2-Guideline2.pdf
4. European Hygienic Engineering & Design Groupe (EHEDG); DOC 8 - Hygienic Design Principles; Tredje udgave, marts 2018
5. European Chemicals Bureau, European Union Risk Assessment report edetic acid EDTA PL1,49, 2004