Optimeringen af rengøringsprocesser er afgørende for at nedbringe driftsomkostninger og nedetid og opnå virksomhedens bæredygtighedsmål (såsom for eksempel reduktion af vand-, kemi og energiforbrug).

De mest almindelige udforinger i industrien var beskrevet i den første artikel i denne to-delte artikelserie. Målet med denne anden artikel er at give en indledende vejledning i, hvordan man optimerer rengøringsprocedurer, fra valg af kemikalier til den korrekte sammensætning af udstyr på anlægget, som selvfølgelig skal være i overensstemmelse med branchekravene. 

1. Indledende vejledning til en optimeret rengøringsprocedure

Enhver hygiejneprocedure på et anlæg til personlig pleje kræver forståelse af rengøringsprocessen for at sikre pålidelig og ensartet rengøring. Formålet med afsnit 2.1 er at give en indledende vejledning om de parametre, der har indflydelse på rengøringsresultaterne, som skal spores under rengøringsprocessen.

I afsnit 2.2 gives en mere detaljeret oversigt over de forskellige rengøringsmetoder, samt nogle indikationer for, hvordan rengøringsprocedurerne bedst kan optimeres under hensyntagen til de mulige grænser for det tilgængelige udstyr på stedet.

2.1 Grundlæggende om rengøringsparametre - Sinner Circle

Parametre, der påvirker rengøringen, er simpelt beskrevet i Sinner Circle¹.

For at opnå den rigtige rengøring første gang skal virkningerne af de fire parametre danne en komplet cirkel og kompensere for hinanden, så når ét segment er mindre effektivt vil de andre kompenserer for det. Nedenfor ses nogle overvejelser om hver af disse parametre:

• Temperatur
  • Generelt bliver kvaliteten af rengøringen forøget ved en højere temperatur. Tendensen med at spare på energien og øget sikkerhed for medarbejdere har ledt til brugen af en lavere temperatur ved rengøring.
  • Lavere temperatur er også anbefalet ved rengøring af produkter med rester fra stivelse og andre kulhyldrater, m.m.
  • Dette kan omgås ved hjælp af et automatiseret rengøringssystem, der giver mulighed for at vælge rengøringstemperaturen.
  • Nye avancerede formler af rengøringsmidler til personlig pleje muliggør endda rengøring af kosmetiske produkter (også med høje pigmentkoncentrationer) inden for et lavere temperaturområde (60-70 grader celcius).
• Tid
  • Behovet for øget produktionskapacitet fremmer industriens interesse i at optimere rengøringscyklusser. Cyklusser, der er blevet udviklet tidligere, har tendens til at have lange rengøringstider for at sikre kvalitet. Disse rengøringscyklusser blev aldrig optimeret til at øge produktiviteten.
  • Flere, korte rengøringscyklusser foretrækkes for produkter, der indeholder TiO2/FeOx for at undgå skygge i udstyret.
  • Der kan forventes forskellige rengøringstider til rengøring under kampagner (rengøring mellem portioner af det samme produkt) eller rengøring mellem forskellige produkter²
• Kemi
  • Særligt udviklede kemikalier anbefales til at fjerne rester fra produkter til personlig pleje. Det typiske snavs kræver et højt niveau af vaskemidler og andre aktive ingredienser til rengøring (f.eks. solubiliseringsmiddel​​​​​​​, kompleksdannende stoffer, med mere).
  • Det anbefales ikke at bruge standardprodukter fra fødevare- og drikkevareindustrierne, da disse rengøringsprodukter er designet til at rense rester, der indeholder meget færre genstridige rester, som nævnt i afsnittet "Specifikke rengøringsudfordringer i industrien for personlig pleje" i den første artikel af denne serie.
• Mekaniske aktiviteter
  • Mekaniske aktiviteter defineres ofte ud fra udstyrets brug. En bred vifte af operationer kan findes i branchen, fra dedikerede CIP (Clean in Place) løsninger designet til et defineret produkt til simple beholdere uden noget rengøringsudstyr, der bliver rengjort ved at gennembløde dem i deres helhed.
  • Selv med automatiserede processer ses det i praksis, at der stadig bliver anvendt meget manuelt rengøring. Denne manuelle rengøring varierer fra højtrykslanser, der bruges til vask, til brug af en vandslange til skylning eller brug af værktøj som svampe, børster og mopper inde i produktionsudstyret. Alle disse forskellige anvendelser har forskellige mekaniske handlinger, og en operatørs sikkerhed bør overvejes, når man afgøre, hvilken proces den manuelle rengøring skal følge.

2.2 De vigtigste rengøringsmetoder: Indikationer af en optimeret procedure

• CIP rengøring
  CIP (Clean in Place) i et recirkulationssystem er industristandard i dag. CIP-væsken recirkuleres over objektet, hvilket sikrer konstant temperatur, flow og kemisk koncentration. CIP-rengøring af udstyr eller rørledningskredsløb defineres som rengøring uden adskillelse eller åbning af ens udstyr og med lidt eller ingen involvering fra operatørens side. Et CIP (Clean in Place) system kan levere rengøringsløsninger til forskellige objekter.
  
  CIP-rengøring handler om energioverførsel. Inden for et CIP-program skal der identificeres den rigtige energi til at fjerne snavs fra ens udstyr.
  
  Resultatet af en tilpasset CIP-rengøringscyklus er, at man bruger den optimale tid, temperatur, flow og mængde af vaskemiddel. Grundparametrene for et effektivt system for ens rengøring kan analyseres med laboratoriestudier. Disse undersøgelser identificerer, hvilket vaskemiddel der giver den mest effektive rengøring, ved hvilken temperatur og i hvor lang tid. Parametrene opnået ved laboratorieundersøgelsen er normalt grundlaget for at udvikle den fulde CIP-cyklus.
  
  Validering af en effektiv CIP-rengøring er let opnåelig, fordi rengøringsprocessen er identisk hver gang. For at holde dette konstant skal der oprettes en ændringskontrol samt vedligeholdelse af CIP-systemet.
  
  Genbrug af skyllevand i rengøringsprocessen er også en mulighed, hvilket tillader en mere miljøvenlig og økonomisk proces.
  
  Tilføjelse af et CIP-system til eksisterende udstyr kan kræve en høj investering og kan være vanskelig at udføre, hvilket kan betragtes som en ulempe ved et sådant system.

• Rengøring ved iblødsætning
  Når CIP (Clean in Place) rengøring ikke er muligt, er løsningen for mere genstridig snavs at blødgøre udstyret med en vaskemiddelopløsning og bruge beholderens omrører til at udføre mekaniske bevægelser i rengøringscyklussen. Ulempen ved denne metode er det øgede forbrug af kemikalier, tid og vand. Derfor anbefales det at recirkulere vandet og rengøringsopløsningen i genstanden, der rengøres, for at holde forbruget af vand, energi og kemikalier nede.

• COP (Clean out of Place) rengøring
  COP (Clean out of Place) rengøring er for produkter, der er nemme at rengøre. Operatører bruger mellem- eller højtryksrensere til at rense produktionsudstyret manuelt. Ulemperne her er, at resultatet af rengøring afhænger af operatøren, manglende temperatur og tryk på større udstyr og begrænsede valgmuligheder af vaskemiddel for at sikre arbejdstageres sikkerhed.
  
  Brug af en delevasker til rengøring af redskaber og kritiske dele af udstyret i en COP-applikation foretrækkes frem for manuel rengøring. Rengøringsprogrammet for en delevasker er uafhængig af operatøren og vil være fleksibelt i tid, temperatur, vaskemiddelkoncentration og vandforbrug.

• Manuel rengøring
  Manuel rengøring er meget let at opsætte, men kommer med mange udfordringer. Temperaturen (maks. 45°C) og valg af vaskemiddel (neutral pH grænse) begrænser ydelsen. Rengøringen er tidskrævende og arbejdskrævende. Konsekvent rengøring er vanskelig at opnå på grund af brugerens variation og at det er vanskeligt at holde øje med.

• Opsummering over rengøringsmetoder
  Nedenfor vises en tabel, der opsummerer de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige hygiejneprocesser:

Tabel 1: Oversigt over forskellige rengøringsapplikationer og procesparametre

Resumé
Kombinationen af kemikalier, temperatur, rengøringstid og mekaniske aktiviteter påvirker direkte rengøringsresultaterne. Nogle af disse parametre er begrænset af det tilgængelige udstyr på stedet, og der må være opmærksomhed på alle under processen for rengøring for at identificere mulige ineffektiviteter, der kan føre til høje driftsomkostninger, lang nedetid, samt højt vand- og energiforbrug. Disse ineffektiviteter kan rettes til i samarbejde med hygiejnepartnere såsom leverandører af rengøringsmidler, der kan støtte producenten med optimering af rengøringsprocedurerne, fra valg af kemikalier til implementering på stedet i henhold til de tilgængelige muligheder for rengøring.

Fagfællebedømmelse
Forfatterne ønsker at takke Paola Piantanida for at have gennemgået denne artikel og for at give indsigtsfulde kommentarer og nyttige forslag som en del af fagfællebedømmelse.

Referencer

1. Zeitschrift Getränkeindustrie 11/2004: Der Sinner'sche Kreis: Basis einer erfolgreichen Reinigung und Desinfektion.
2. American Society for Testing and Materials E3106 "Standard Guide for Science-Based and Risk-Based Cleaning Process Development and Validation" www.astm.org.

_