Rengøringsvalidering er en kritisk komponent i kvalitetssikringen i den farmaceutiske industri. Det er med til at sikre, at produktionsudstyr rengøres korrekt for at undgå krydskontaminering mellem produkter, hvilket ville kunne have alvorlige konsekvenser for patient- og produktsikkerheden samt effektiviteten. For eksperter i rengøringsvalidering er det afgørende at være på forkant med handlinger igangsat af procesverifikationsaktiviteter. Denne Insight-artikel dykker ned i konceptet med løbende procesverifikation, og de fordele, det giver for rengøringsvalidering, samt et konkret eksempel på dets implementering indenfor de regulatoriske rammer, såsom Europas bilag 15.

Hvad er løbende procesverifikation?

Traditionelt har rengøringsvalidering været et øjebliksbillede, der hjælper med at sikre, at rengøringsprotokoller opfylder forudbestemte acceptkriterier. Denne statiske metode er dog muligvis ikke nok i de dynamisk udviklende produktionsmiljøer. Løbende procesverifikation - Ongoing Process Verification (OPV) - giver en mere kontinuerlig og datadrevet tilgang til at validere rengøringsprocessen. Den bekræfter ikke kun, at processen fungerer; den er også med til at sikre, at den fortsat er effektiv over tid.

Som defineret i Bilag 15 fokuserer OPV på produktionsprocessen, men dens principper kan og bør ekstrapoleres til at gælde for rengøring og dens validering. I stedet for en engangsvalidering inddrager OPV kontinuerlig dataindsamling og -analyse gennem hele rengøringsprocessens livscyklus. Dette sikrer vedvarende overholdelse og muliggør procesoptimering.

Procesanalytiske teknologiers rolle (PAT)

Nøglen til en vellykket implementering af OPV i rengøringsvalidering er brugen af ​​procesanalytiske teknologier (PAT). PAT involverer brug af avancerede analytiske enheder, der giver realtidsmålinger af kritiske procesparametre (CPP'er) under rengøring. Disse kan omfatte:

• Temperatur: Hvordan påvirkes rengøringseffekten af ​​varierende temperaturer?
• Kontakttid: Afspejler varigheden af ​​eksponeringen for rengøringsopløsningen rengøringens effektivitet?
• Mekanisk handling: Er gennemstrømningshastighederne og trykket i systemerne tilstrækkelige til at fjerne rester?
• Koncentration af rengøringsmiddel: Er koncentrationen (f.eks. ledningsevne som førende parameter) af rengøringsopløsningen tilstrækkelig til at fjerne rester mest effektivt?

Indsamling af disse data bringer hidtil uset indsigt i rengøringsprocessen, og skifter fra usikkerhed og omfattende revalidering til en mere videnstung, kontrolleret og fleksibel tilgang.

Overvågning og digital integration: Mere end det grundlæggende

Mange steder overvåger allerede parametre såsom gennemstrømningshastighed eller trykkontrol i sprøjteanordninger, men fremtiden for rengøringsvalidering ligger i at integrere disse målinger i et digitalt system, der identificerer tendenser og uregelmæssigheder over tid. Ved løbende at overvåge CPP'er som tryk og gennemstrømning kan valideringseksperter danne et omfattende billede af rengøringseffektiviteten, fange potentielle problemer tidligt og tilpasse protokoller med minimal afbrydelse.

Et taktisk eksempel

Lad os tage et kig på en Farma-virksomhed, der med succes har implementeret et OPV-program. De sporer kritiske rengøringsparametre og har udviklet en rutine til overvågning af højrisikoscenarier:

1. Etablering af kapacitetsresultater for rengøringsprocesser: Disse resultater er beregnet ud fra tendenser fra kritiske data for rengøringsprocessen, indsamlet over tid, hvilket giver et kvantitativt mål for rengøringsprocessens pålidelighed.
2. Risikobaseret analyse: I overensstemmelse med EMA-retningslinjerne evaluerer denne virksomhed toksiciteten af ​​efterfølgende produkter, der fremstilles, og korrelerer dette med data om proceskapacitet. Resultatet er en log-baseret risikoscore, der dikterer hyppigheden og dybden af ​​deres verifikationsproces.
3. Frekvens for prøveudtagning skræddersyet til produktrisiko: Ved at kategorisere produkter i høj, medium og lav risiko har virksomheden reduceret frekvensen for prøveudtagning markant for kategorier med lavere risiko uden at gå på kompromis med kvaliteten.
4. Effektivitetsgevinster: Reduktionen i prøveudtagning og den optimerede brug af udstyr med denne risikobaserede tilgang har givet øget produktivitet. Flere partier kan nu produceres inden for samme tidsramme, hvilket påvirker kapaciteten og rentabiliteten positivt.

Konklusion: Fremtiden er kontinuerlig

At bevæge sig mod løbende verifikation og kontrol inden for rengøringsvalidering er ikke kun en forventning fra myndighederne; det er en strategisk forretningsbeslutning, der sigter mod bedre ressourceudnyttelse, øget produktivitet og øget produktsikkerhed. Ved at implementere digitale værktøjer, korrelere procesdata med risikovurderinger og overvåge tendenser over tid, kan virksomheder forvandle rengøringens "sorte boks" til et gennemsigtigt, overskueligt element i deres fremstillingsproces.

For eksperter i rengøringsvalidering er fremtiden klar: at indføre kontinuerlig verifikation baner vejen for et mere effektivt, pålideligt og kompatibelt produktionsmiljø. Efterhånden som industrien udvikles, vil de, der indfører denne praksis tidligt, gå forrest inden for operationel ekspertise og overholdelse af lovgivning.