Ecolab lancerer virtuelle Mixed Reality-besøg til Life Sciences-industrien
Virtuel service forbedrer den direkte adgang til eksperter, der kan hjælpe med hurtigt at adressere udfordringer med rengøring og desinfektion, hvilket minimerer nedetid i produktionen.
Ecolab Inc., verdensførende i løsninger og services inden for vand, hygiejne og infektionsforebyggelse, præsenterede en ny løsning til virtuelle besøg til Life Sciences-industrien for proaktivt at adressere udfordringer med rengøring og desinfektion. Med Mixed Reality-værktøjer kan Ecolab sende eksperter frem virtuelt for hurtigt og sikkert at gennemgå, diagnosticere og løse problemer når som helst og uanset, hvor de opholder sig. Det hjælper kunderne med at modstå de udfordringer med lokal træning og service, der kan være under pandemien.
"At øge oppetiden og løse produktionsudfordringerne hurtigt og effektivt betyder bedre udbytte for vores Life Sciences-kunder," sagde Hayley Crowe, Vice President og General Manager for Ecolabs Life Sciences-forretning. "Mixed Reality-værktøjer gør det muligt for os at bringe hele paletten af Ecolabs globale ekspertteam i spil for at hjælpe med diagnosticering, fejlfinding og give kunderne træning i realtid, hvor som helst, når som helst."
Med den virtuelle service og ekspertise, som er blevet opbygget over de seneste mange år i Ecolabs industrielle forretningsområder, kan Life Sciences' medarbejdere ved hjælp af Microsoft HoloLens 2 og Microsoft Dynamics 365 Remote Assist få virtuel kontakt til Ecolabs forskere, ingeniører og tværfaglige teams over hele verden. Via Augmented Reality kan eksperterne fra distancen yde teknisk support og dokumentation for at hjælpe medarbejdere, der sidder lokalt og som har HoloLens 2 på, med at finde og levere løsninger hurtigere og mere effektivt.
Udover fejlfinding i realtid, kan Ecolabs eksperter også gennemgå produktionen og proaktivt adressere problemer ved at anbefale og implementere rengøringsprogrammer specifikt til dette anlæg og hjælpe med at forebygge de mest almindelige problemer, der fører til nedetid og relaterede meromkostninger i produktivitet og ressourcer. Mixed Reality-værktøjer kan desuden også give dybdegående træningsoplevelser med trin-for-trin-instruktioner fra eksperter, der er med på en direkte forbindelse.
I 2020 testede Ecolab med stor succes den virtuelle service på fabrikker, der leverer til medicinalindustrien, for at optimere deres rengørings- og desinfektionsprogrammer, gennemgå regler for procedure med renrumsteknikere, der er ansvarlige for rengørings- og desinfektionsopgaver, og installerede og evaluerede produktionsudstyret på produktionsanlæg til personlig pleje.
"Vi er glade for at kunne hjælpe vores kunder med at navigere de unikke udfordringer, som pandemien har medført, og samtidig præsentere en ny og effektiv måde at samarbejde på," sagde Crowe.
For mere information om Ecolab Life Sciences' Mixed Reality service, gå til ecolab.com/lifesciencesvirtualvisits.