Jeg har for nylig arbejdet med en global kosmetikvirksomhed, der fremstillede kosmetik og ansigtscremer med solbeskyttelse. Målet var at forbedre rengøringseffektiviteten og medarbejdernes sikkerhed ved at udskifte vaskemidlet og ændre rengøringsprocessen. Rengøring bestod af både automatiserede rengøringscyklusser og manuelle rengøringsprocedurer afhængigt af udstyrets design og hjælpeudstyr. Producenten ønskede to rengøringsprocedurer (en automatiseret og en manuel) uanset produkttype for at reducere variationen i udførelsen af rengøringen. De nye rengøringsprocedurer skulle kunne bestå valideringskriterier, herunder aktive rester og rester af vaskemiddel.

Implementering af den forbedrede rengøringsprocedure i det automatiserede udstyr var ikke et problem. Når sekvensen først var defineret for de produkter, der er sværest at rengøre og verificeret med podningstest for rester, blev rengøringssekvensen indkorporeret i systemet og implementeret. Der var ingen modstand fra operatørerne, da den nye automatiserede proces var hurtigere end den gamle og krævede mindre manuel indgriben. Den generelle proces var en grov forskylning med en lav koncentration af vaskemiddel, efterfulgt af det primære rengøringstrin og til sidst en skylning for at fjerne vaskevandet og snavs.

Udfordringen opstod i at implementere processen konsekvent på tværs af de manuelle rengøringsoperationer. Produktmixet omfattede både kemiske og mineralske solfiltre i en række opaciteter og farver. Den oprindelige manuelle procedure var at rense-skrubbe-skylle-gentage indtil udstyret så rent ud. Generelt blev produktet uden mineralske solfaktorer rengjort med færre rengøringsgentagelser, da de brugte "synligt rent" som en indikation for, om der var behov for yderligere rengøring. Enkel vask versus flere vaskecykler blev overladt til operatørens skøn.

Den nye rengøringsstandard lignede den automatiserede sekvens med en forvask med et fortyndet vaskemiddel, efterfulgt af det primære rengøringstrin og skylning. Denne rengøringsproces blev verificeret gennem tests på fabriksgulvet, underbygget med test for aktive rester fra både mineralske og kemiske aktive stoffer. Udfordringen opstod under valideringen, når de forskellige operatører gjorde rent. Nogle fulgte kun den gamle rengøringsstandard, indtil det var rent. For en tilsyneladende nem rengøringslotion blev de synlige rester fjernet ved forvasken. Operatøren udførte forvasken, skyllede og aftørrede udstyret. Når QA udførte podningerne for rester, var aktive stoffer fra kemiske solfiltre til stede i høje niveauer, selvom udstyret virkede rent.

Undersøgelsen viste, at den nye proces ikke var blevet fulgt. Rester fra de kemiske solfiltre var ikke synlige, men var tydeligvis til stede. Utilstrækkelig rengøring kunne have resulteret i forurening af næste produktionsbatch. Denne procesfejl blev brugt som et lærerigt øjeblik for teamet til at forstå vigtigheden af nøjagtigt at følge standardproceduren, selvom visuel inspektion tyder på, at det ikke er nødvendigt. I dette tilfælde var "synligt rent" afgørende, men var ikke nok for produktkvaliteten.